Please enable javascript in your browser to view this site!

Alt du bør vide om legater og tilskud til iværksættere

static2-3622722373.jpg

Sidst opdateret den 19. november 2017

Dato: 16. juli 2015
Forfatter: Søren Madsen, Claus Møller-Mikkelsen

Fondssektoren

Mange iværksættere og start ups i Norden er “bootstrapped” i årevis, hvilket betyder, at de opererer uden kapitalfremskaffelse. Det er der imidlertid ingen grund til, for Danmark har den 2. største private fondssektor i Europa.

Legater der støtter iværksætteri er en ofte overset mulighed for at modtage tilskud. Fundraising. how’s firmalegatlister henvender sig blandt andet til iværksættere, som har brug for kapital for at kunne videreudvikle sit produkt eller skalere deres virksomhed. Fundraising.How’s rådgivere har undervist mange danske iværksættere blandt andet i Aarhus og København på eksempelvis Copenhagen Business School, Copenhagen School of Entrepreneurship, NEST Copenhagen, Aarhus School of Business og i Filmbyen i Aarhus. Dertil har de rådgivet iværksættere i Silicon Valley, USA.

Skræddersyede ydelser til iværksættere

static1.squarespace.com.jpeg

 

Legaterne

Ud fra en dybdegående analyse af din virksomhed skræddersyr vi en legatliste med de legater, som din virksomhed kan kvalificere sig til. I listen finder du råd om, hvordan din virksomhed kan kvalificere sig til det specifikke legat, og du vil derfor ikke være i tvivl om, hvordan du kan vinkle din ansøgning til fondens krav.

Herunder ses strukturen over udvalgte sektioner, som din legatliste vil indeholde:

Art. 6 - V2.png
 

Analyse

For at kunne tilvejebringe dig en fyldestgørende legatliste foretager vi en fuldstændig afdækning af din virksomheds- og personprofil. Vi gennemgår altså både din personlige uddannelses- og personprofil med henblik på at finde legater, du kan modtage som privatperson, og for din virksomhed eller iværksætteridé foretages en fuldstændig afdækning af virksomhedens organisation, industri, målsætning, aktiviteter og virke mv. i forhold til støttemuligheder, vinkler og relevante støttemuligheder i fondssektoren.

Din legatliste vil som oftest indeholde muligheder af følgende karakter:

  • Private danske fonde
  • EU-fonde
  • Statslige tilskud

Eksempler på fonde målrettet iværksættere:

Rådgivning i legatsøgning for iværksættere:

Hvis du ønsker vejledning i at ansøge fonde, kan vi tilbyde dette i form af online rådgivning. Du kan bl.a. gøre brug af vores online rådgivning med henblik på at opnå strukturering, gennemsyn og feedback på din ansøgning. Dette er et område, hvor vi ofte oplever, at vores kunder kan drage stor nytte af vores viden på området, og det er vores klare overbevisning, at de fleste iværksættere og nystartede virksomheder med kyndig vejledning kan udarbejde den skarpe, specifikke og målrettede ansøgning der skal til for at øge chancerne for fuld finansiering.

Typiske spørgsmål og svar:

Hvad er forskellen på legater og investeringer?

Legater er kontante tilskud, der bevilges med formålet at komme videre med en idé eller drive og skalere en eksisterende virksomhed. Der er derfor ikke tale om, at du skal afgive ejerskab, som tilfældet er med investeringer.

Hvor stor er Danmarks fondssektor?

I Danmark findes der en privat fondssektor med i omegnen af 15.000 fonde. En lang række af disse fonde har specifikt i deres fundats (formål, red.) redegjort for, at de bevilger legater til iværksættere, der vil udvide eller etablere en virksomhed. Ifølge Berlingske Business har de 25 største danske fonde siden 2012 tilsammen uddelt i omegnen af 7 mia. kr. årligt (Pedersen, Signe Ferslev 2016). Flere medier såsom DR Nyheder og Information estimerer, at alle fondes samlede formuer beløber sig til samlet 400 milliarder (Kristensen, Kim 2012).

Hvilke legater kan iværksættere modtage?

Iværksættere kan både modtage legater direkte til virksomheden og på baggrund af personlige forhold, der ikke nødvendigvis er direkte relateret til virksomheden.

Hvad støtter de forskellige fonde?

Enhver fond har individuelle regelsæt, der blandt andet beskriver fondens fundats. Der findes et større antal fonde, som råder over legater til iværksætteri eksempelvis med ordlyden: “etablering af selvstændig virksomhed”, “handelsmænd”, “fremme af dansk industri og handel” mv.

Hvor store beløb bevilger fondene?

Små fonde udgør den største gruppe, og det er også dem, der er de hurtigste at ansøge. Jo større beløb fondene giver, desto mere bureaukratiske procedurer kendetegner ansøgningsprocessen. Statslige tilskud til forretningsudvikling vil normalt ligge på 50.000 - 350.000 kr., men der findes eksempler på millionbeløb givet til kommercielle startups i både Danmark og udlandet.

Mit startup har brug for 20.000-50.000 kr. - hvilke fonde skal vi søge?

Her vil det være oplagt at fokusere på de mindre fonde.

Hvordan kan jeg forberede min legatansøgning?

I en fondsansøgning kan du med fordel komme ind på følgende emner:

Besvar følgende:
Introduktion:
o  Hvem er virksomheden?
o  Hvad er virksomhedens vision? Et visionsstatement beskriver, hvad virksomheden vil opnå - fx “at blive Danmarks foretrukne leverandører af stål i Kina”
o  Hvad er virksomhedens mission? Et missionsstatement er ofte længere end visionen, der med præcise formuleringer indfanger virksomhedens grundlæggende mål, ledelsesstrategi, produktstrategi og ønskede positionering i verden.
o   En velstruktureret forretningsplan. Denne indeholder eksempelvis:
o   Målgruppe/kunder
o   Produkt/services
o   Markeder
o   Strategi for konkurrencedygtighed, vækst og rentabilitet
o   Samfundsmæssige ansvar (især de velgørende effekter ved fondsansøgninger)
o   Strategi for omdømme
o   Konkurrenceevne
o   Ledelsesstrategier
o   Ansvar for menneskelige ressourcer
o   Virksomhedens teknologiske art

static1.squarespace.com 2.jpeg

Andre ressourcer

Eksempler på incubators:

Eksempler på crowdfunding sites:

Eksempler på lån

Hos Fundraising.how har vi specialiseret os i at rådgive virksomheder i forbindelse med fonds- og legatansøgning. Hertil foretager vi altid en individuel og uforpligtende vurdering af din virksomheds unikke sag med henblik på at sikre, at vi kan hjælpe dig på bedst mulig vis. Kontakt os idag og kom i gang hurtigst muligt - vi ser frem til at høre fra dig!

Referencer:

Kristensen, Kim (2012), "Ingen aner, hvor mange milliarder landets fonde ligger inde med. Online version tilgået den 30. September, 2016. https://www.information.dk/indland/2012/07/ingen-aner-milliarder-landets-fonde-ligger-inde

Pedersen, Signe Ferslev: (2016): ‘Sådan uddeler danske fonde milliarder’ Berlingske Business 2016. Online version tilgået den 7. december 2016.  http://www.business.dk/oekonomi/saadan-uddeler-danske-fonde-milliarder