Spanien er en af Europas mest populære destinationer for danske studerende, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Landet kombinerer et varmt klima, en afslappet livsstil og en rig kultur med solide muligheder for videregående uddannelse. I denne guide får du indblik i, hvordan det er at studere i Spanien, hvilke byer der er mest attraktive, og hvordan du kan finansiere dit ophold.
Derfor vælger mange studerende Spanien
Spanien er mere end paella og flamenco. Landet tilbyder et miljø, hvor studerende kan fordybe sig i både faglige og kulturelle oplevelser. Mange danske studerende vælger Spanien på grund af livskvaliteten, de relativt lave leveomkostninger og muligheden for at få undervisning på engelsk på velrenommerede universiteter.
Det spanske universitetssystem har både offentlige og private institutioner, og flere spanske universiteter rangerer højt i Europa. Blandt de mest anerkendte er Universitat de Barcelona, Universidad Autónoma de Madrid og Pompeu Fabra University.
Spanien er også et oplagt sted at udvide sit globale udsyn, da landet tilstrækker internationale studerende fra hele verden. Ifølge de spanske myndigheder var der 241.775 udenlandske studerende på Spaniens universiteter i studieåret 2022/23. Latinamerikanske lande, især Colombia, Ecuador, Mexico og Peru, bidrager betydeligt til den internationale studenterpopulation i Spanien.
Land | Studerende |
---|---|
Italien | 23.810 |
Colombia | 23.623 |
Frankrig | 19.656 |
Ecuador | 17.121 |
Kina | 12.542 |
Tyskland | 10.548 |
Mexico | 9.943 |
USA | 9.774 |
Peru | 9.403 |
Rumænien | 8.889 |
Marokko | 7.263 |
Chile | 6.569 |
Portugal | 4.870 |
Argentina | 4.343 |
Venezuela | 4.135 |
Brasilien | 4.040 |
Storbritannien | 3.434 |
Polen | 3.281 |
Nederlandene | 2.527 |
Den Dominikanske Republik | 2.478 |
Rusland | 2.348 |
Ukraine | 2.015 |
Cuba | 2.004 |
Bulgarien | 1.990 |
Belgien | 1.959 |
Indien | 1.620 |
Bolivia | 1.610 |
Andorra | 1.554 |
Iran | 1.427 |
Honduras | 1.355 |
Algeriet | 1.237 |
Ækvatorialguinea | 1.179 |
Grækenland | 1.122 |
Tyrkiet | 1.121 |
Uruguay | 1.101 |
Sydkorea | 1.023 |
Costa Rica | 1.008 |
Irland | 995 |
Canada | 972 |
Norge | 955 |
El Salvador | 936 |
Paraguay | 902 |
Østrig | 874 |
Schweiz | 865 |
Panama | 847 |
Sverige | 825 |
Guatemala | 782 |
Egypten | 781 |
Ungarn | 766 |
Tjekkiet | 758 |
Pakistan | 741 |
Taiwan | 660 |
Finland | 564 |
Nicaragua | 559 |
De 3 bedste byer at studere i Spanien
1. Barcelona
Barcelona kombinerer akademisk kvalitet med kulturel rigdom. Med adgang til stranden, en international atmosfære og universiteter som Universitat de Barcelona, Pompeu Fabra, og Universitat Autònoma de Barcelona er byen et oplagt valg for studerende inden for design, humaniora, samfundsvidenskab og økonomi og handel.
2. Madrid
Spaniens hovedstad er hjemsted for flere topuniversiteter og har et levende kulturliv. Universidad Autónoma de Madrid, Universidad Carlos iii de Madrid samt Complutense University of Madrid tiltrækker mange internationale studerende, især inden for jura, økonomi og politik.
3. Valencia
Valencia tilbyder et lidt mere roligt tempo end de to største byer, men stadig med høj livskvalitet og lavere omkostninger. Universitat de València er en populær destination, især for studier inden for naturvidenskab og sundhed.
Runderejse i Spanien
Hvis du drømmer om at se Spanien, findes der heldigvis gode muligheder for rundrejse i landet. Hvis du læser i Barcelona, er Madrid kun 2.5 time væk med tog - vice versa. Hvis dit eventyr i Spanien begynder som studerende i den pulserende by Barcelona, kan du tage et højhastighedstog til Madrid og bruge dette som udgangspunkt for dagsture til de historiske byer Segovia og Toledo. Derefter kan du overnatte i Salamanca efterfulgt af et besøg i León, hvor du kan beundre den betagende katedral. Har du mere tid imellem studierne, kan rejsen fortsætte til Bilbao, som er berømt for Guggenheim-museet og den rige baskiske kultur, og da kan du afslutte oplevelsen med et par afslappende nætter i den maleriske San Sebastián.
Visum og arbejdstilladelser – hvad gælder for danske statsborgere?
Som dansk statsborger behøver du ikke visum for at studere i Spanien, men du skal registreres i Spanien efter ankomst, hvis opholdet varer mere end tre måneder. Du skal blandt andet søge om et NIE-nummer (identifikationsnummer for udlændinge).
For de nyeste og mest præcise oplysninger, henviser vi til Den Danske Ambassade i Spanien.
Du må gerne arbejde under dit studieophold uden arbejdstilladelse, og du har som EU-borger også ret til at blive i Spanien og arbejde efter endt uddannelse.
Bemærk: Lovgivning og krav kan ændre sig. Derfor anbefaler vi, at du altid kontakter ambassaderne eller relevante myndigheder for opdateret information.
Budget for et studieophold i Spanien
Spanien er generelt betragtet som en budgetvenlig destination sammenlignet med fx Storbritannien eller USA.
En enkeltperson i Madrid eller Barcelona vil typisk skulle bruge i omegnen af 4.500 - 8.000 kr. pr. måned (2025) til leveomkostninger foruden udgifter til husleje.
• Leje pr. måned: Fra 3.000 DKK afhængig af by og boligtype.
Som udenlandsstuderende er der dog mange ekstraordinære udgifter såsom udgifter til flybilletter/retur, diverse forsikringer, studiebøger, studiegebyrer, runderejse og kulturelle oplevelser mv.
Danske studerende finder i gennemsnit, at deres samlede finansieringsbehov er 70.000 kr. efter modtagelse af SU-støtte til at finansiere ét semester i Spanien. Læser du en hel uddannelse i Spanien vil du sandsynligvis kunne opnå et lavere gennemsnitligt finansieringsbehov per semester, da der er mange etableringsomkostninger du ikke ville have fra 2. semester og frem.
Finansiering af studier i Spanien med SU og legater
Som dansk studerende har du mulighed for at tage SU med til Spanien – både til et kortere studieophold og til en hel uddannelse. Du kan også søge SU's udlandsstipendium og udlandsstudielån.
Læs mere om reglerne for SU til udlandet på SU.dk
Derudover findes der mange legater og fonde, som kan søges til at dække dit finansieringsbehov som led i studier i udlandet – og det er netop her Fundraising.how kan hjælpe dig.
Studer hvor du vil – uden begrænsninger
En af de store fordele ved Fundraising.how er, at vi ikke er bundet af samarbejdsaftaler med specifikke universiteter. Det betyder, at vi kan guide dig i legatsøgning i forhold til netop det universitet og studieprogram, der passer bedst til dine behov – uanset om det er offentligt eller privat, stort eller småt.
Sådan kan Fundraising.how hjælpe dig
Fundraising.how hjælper danske studerende med at finde og søge legater og fonde til studieophold i udlandet. Vi har en stor viden om området og mange ressourcer, og tilbyder vejledning til at gøre din legatsøgning nemmere og mere effektiv.
Tip: Det er en rigtig god idé at forberede din legatsøgning tidligt – gerne inden du har modtaget endeligt optagelsesbrev. Mange fonde har lang behandlingstid og ansøgningsfrister tidligt på året.
Klar til at tage næste skridt?
Uanset om du vil læse et eller flere semestre i udlandet eller tage en hel uddannelse i Spanien, kan Fundraising.how hjælpe dig med at finde den økonomiske støtte, du har brug for.
Artiklen er vejledende og kan ikke erstatte officielle regler og opdaterede krav fra spanske og danske myndigheder.