Please enable javascript in your browser to view this site!

Legater og fonde til sygdomsramte studerende

Fonde og legater til syge studerende.jpg

Legater og fonde til sygdomsramte studerende

I denne artikel ser vi på legatsøgning for studerende som har diagnoser. De råd om legater som gives i denne artikel gælder studerende med både psykiatriske diagnoser, handicap og anden sygdom af enhver art.

Tilskud og legater fra fonde til sygdomsramte og værdigt trængende studerende har eksisteret i mange årtier. Der findes ca. 15.000 fonde, og mange har fokus på at støtte studerende med nedsat erhvervsevne, psykisk eller fysisk sygdom samt handicap.

Legater til syge studerende vil ofte være i størrelsesordenen 3.000 kr. - 25.000 kr, og gives til både uddannelse i Danmark og studier i udlandet. Før du går igang, er det vigtigt at opnå indsigt i de væsentligste forhold som gælder legatsøgning for syge studerende. Fondenes fokus er studerende med kronisk eller en vedvarende alvorlig sygdomstilstand med en lægelig diagnose. Hvis du ikke er under uddannelse, så kan du evt. finde råd i artiklen Legater for værdigt trængende. Hvordan søger man?

Indholdsfortegnelse

Hvilke sygdomskategorier er berettiget til at søge om legatstøtte?

Der findes overvejende to grupper af legater:

  1. Fonde og legater som støtter sygdomsramte børn, unge og studerende med diagnoser af enhver art. Disse fondes formål har ofte fokus på andre kriterier end sygdomskategorien, herunder eksempelvis stort økonomisk behov forårsaget af sygdomme.

  2. Fonde og legater til studerende med specifikke diagnoser. Her vil det kun være denne særlige sygdomsgruppe som kan nyde legatet. Hertil er det også vigtigt at bemærke, at legater, der er målrettet sygdomsramte, men ikke nødvendigvis i forbindelse med deres respektive uddannelse, også under visse omstændigheder kan bevilges til uddannelsesformål.

Tag eksempelvis Elsass Fonden. Her er fokus på at forbedre mulighederne for mennesker med en specifik sygdom herunder cerebral parese og at støtte deres familier og pårørende. Her kan ansøges om støtte til blandt andet indkøb af hjælpemidler, idræts- og aktivitetsudstyr, oplevelser såsom rejser med videre.

fondssøgning for syge studerende.jpg

Hvordan søger sygdomsramte studerende legater og fonde?

Hvordan man ansøger den pågældende fond afhænger altid af, hvilken ansøgningsformalia fonden anvender. Derfor er det nødvendigt at kende til denne.

Legater for sygdomsramte studerende ansøges på følgende to måder:

  • Internetbaserede elektroniske ansøgningssystemer - I de tilfælde hvor fonde anvender online ansøgningssystemer, kan man ansøge via. fondens hjemmeside.

  • Ansøgninger med e-mail eller brev - Mange fonde og legater til syge studerende skal søges via. almindelig post eller e-mail. Her skal du være opmærksomhed på om fonden anvender et ansøgningsskema. I nogle tilfælde kan ansøgningsskemaet hentes digitalt på fondens egen hjemmeside. I andre tilfælde skal ansøgningsskemaet rekvireres via. brug af en frankeret svarkuvert. Nogle fonde og legater anvender ikke et ansøgningsskema.

Hvordan finder man legater til sygdomsramte studerende?

For at sikre at dine informationer om fondene er så opdaterede som muligt herunder retningslinjer for ansøgning såvel adresser og fundatser (støtteområder), så anbefaler vi, at du anvender fondenes originale informationer som referencegrundlag.

Følgende oplysninger, som disse senest blev annonceret af fonden, er afgørende at kende til:

  • Ansøgningsfrist

  • Navnet på fonden

  • Fondens formål

  • Fondens ansøgningsprocedure

  • Evt. ansøgningsskema

Mange fonde har en hjemmeside hvor sådanne informationer vil være tilgængelige. Der findes også fonde som administreres af advokater og andre ansvarshavende.

legat-til-Downs-syndrom.jpg

Eksempel på målrettet legatsøgning for sygdomsramte studerende

Som sygdomsramt studerende - hvad end der er tale om hjerneskade, ADHD, autisme, angst og forbier, eller en anden diagnose - så skal man målrette sin ansøgning til formålene beskrevet for den enkelte fond

Følgende udgør et konkret eksempel på dette for en handicappet ung under uddannelse

ID Frist Fond Formål/Procedure Opfyldelse og tips Skema Sendes til Links
9457 1. apr Bagermester Johan Frederik Aschengreens Legat Legatets midler anvendes til fordel for trængende fysisk handicappede børn eller unge, enten gennem direkte uddeling af legatet til enkelt personer, eller ved tilskud til institutioner, som vil påtage sig midlernes anvendelse i overensstemmelse med det nævnte formål. Du er en trængende fysisk handicappet ung

Hertil mangler du midler til din udddannelse, hvilket kvalificerer dig til dette legat
Elektronisk Ansøges online http://www.aschengreenslegat.dk/

Hvordan udarbejdes et budget til legatsøgning for sygdomsramte?

budget-sygdomsramte.jpg
Hvis der er tale om studieophold i udlandet, så bør der søges støtte til at dække de almindelige udgifter relateret til studierejsen samt eventuelle ekstra udgifter forårsaget af sygdommen

Budgettet varierer med formålet hvortil midlerne ansøges. Hvis der er tale om studieophold i udlandet, så bør der søges støtte til at dække de almindelige udgifter relateret til studierejsen samt eventuelle ekstra udgifter forårsaget af sygdommen, som kan være nødvendige for at gennemføre udlandsopholdet. Succesfuld legatsøgning kræver en gennemarbejdet ansøgning og et realistisk budget. Fonde og legater til sygdomsramte studerende ønsker oplysninger om omkostninger og indtægter forbundet med din uddannelse. Hvad angår udgifterne, så kan det dreje sig om gebyr til studiestedet, rejsebilletter, visum, omkostninger til kost og logi, øvrige hjælpemidler samt transportudgifter mm. Hvad angår budgettets indtægter, så bør du indarbejde de posteringer som gives til uddannelsesforløbet.

Ofte stillede spørgsmål

Skat af legater til handicappede og syge studerende, der studerer i udlandet

Der gælder forskellige regler når det kommer til skat af legater. Når fonde bevilger legater til uddannelse i udlandet henholder de sig til samme regler som gælder studerende, der ej er sygdomsramte. I overensstemmelse med Ligningslovens § 7, så medtages legater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet.

Skat af uddelinger til enkeltpersoner fra fonde med socialt, sygdomsbekæmpende eller sygdomsforebyggende formål

Danske fonde, stiftelser, foreninger med videre der uddeler midler til enkeltpersoner med socialt, sygdomsbekæmpende eller sygdomsforebyggende formål, kan blive godkendt efter ligningslovens § 7, nr. 22, så modtagerne ikke skal betale skat af uddelingerne. For yderligere information læs evt. reglerne omkring godkendelse efter ligningslovens § 7, nr. 22 på Skat.

Hvor mange legater findes der til syge og handicappede studerende

Der findes ingen officielle tal på dette, men vi estimerer at der findes ca. 1.700 legater målrettet værdigt trængende. Heraf kan størstedelen potentielt bevilges til sygdomsramte studerende. Dog vil disse legater ofte være begrænset til personer, som opfylder øvrige betingelser såsom geografisk tilknytning og lignende.

Hvad skal man lægge vægt på i en legatansøgning for sygdomsramte?

Sygdomsramte studerende bør målrette deres legatansøgning til de formål, som den enkelte fond støtter. Formålene findes i fondens fundats. Når du har et overblik over de emner, som den enkelte fond lægger vægt på, så kan du nemmere målrette din ansøgning. Sammen med legatansøgningen bør du medsende relevante bilag såsom lægeerklæring mm. der bevidner om rigtigheden af de i ansøgningen nævnte forhold.

Hvordan skal budgettet se ud for sygdomsramte studerende?

I henhold til budgettets struktur og indhold, så medtag alle de posteringer som er relevante for netop dig. Fondene støtter som udgangspunkt alle omkostninger som er enten direkte eller indirekte relevante for din uddannelse eller udlandsophold, herunder eksempelvis flybilletter, tuition fee, boligomkostninger, visum, transport til og fra uddannelsesstedet mm.

Legater til værdigt trængende

I denne artikel gennemgås de 10 vigtigste ting om legater for værdigt trængende familier. Artiklen er særligt relevant for sygdomsramte eller mindlebemidlede familier.

Legater til børn og unge

I denne artikel gennemgås legatsøgning for skoleelever og de forhold, som ansøgere skal tage højde for ifbm. ansøgning af fonde og offentlige økonomiske tilskud

My title My title My title