Please enable javascript in your browser to view this site!

Legater og fonde til USA

Legater og fonde til USA.jpg

Legater og fonde til studier og uddannelse i USA

USA er fortsat den mest eftertragtede destination for danskere, der studere i udlandet (Danmarks Statistik, 2015). En rapport fra OECD konkluderede, at USA, Australien, Canada, Frankrig, Tyskland og Storbritannien tilsammen modtager over 50% af alle udenlandske studerende i verden (OECD , 2014).

Trods USA er den foretrukne studiedestination for danske studerende på de videregående uddannelser udgør de høje studieafgifter og leveomkostninger i USA en stor udfordring for mange studerende. Den danske regering har et mål om at mindst 50% af danske studerende tager en del af deres videregående studier i udlandet (Ministeriet for Videregående Uddannelse og Videnskab, 2013), men den danske SU finansiere ikke omkostningerne til studier i udlandet fuldt ud. Det er derfor uoverkommeligt for mange studerende at gennemføre et studium i USA, uden støtte fra fonde.

Af denne årsag er mange danske fonde og legater trådt til for at hjælpe. Danmark er hjemsted til over 15.000 fonde, hvoraf mange er engagerede i at yde legater til studier i USA. Studerende søger ofte 30-70 forskellige fonde og legater til deres uddannelse i USA. Der findes kandidatstuderende som har modtaget over 400.000 kr. men også studerende på high school-, bachelor-, og ph.d.-niveau tilgodeses. I det følgende sættes fokus på et par af de trendsættende fonde som støtter studier i USA, men det er værd at bemærke at der findes mange øvrige relevante fonde og legater til uddannelse og forskning i USA. Denne artikel tager således sigte på at fremhæve nogle af de mest toneangivende fonde, legater og stipendier, der er tilgængelige for danske studerende, der ønsker at studere eller forske i USA.

Fonde opdaterer ansøgningspraksis løbende. Artiklen kan være uopdateret.

The Danish-American Fulbright Commission

Fulbright-stipendet er en del af et amerikansk udvekslingsprogram. Det blev grundlagt af den tidligere amerikanske senator, James William Fulbright (født 9. april 1905, Sumner, Missouri, USA - død den 9. februar 1995, Washington, District of Columbia). Under tiden som senator i tre årtier fra 1944 var J. William Fulbright en udtalt kritiker af USAs udenrigspolitik under den kolde krig. Fulbright tog i 1946 initiativ til oprettelse af Fulbright Exchange Program -et stipendiatprogram der fortsat tilsigter at fremme gensidig forståelse og bilaterale forhold mellem USA og andre nationer via. legater til udveksling i USA (Bureau Of Education And Cultural Affairs, n.d.).

Credit: U.S. Senate Historical Office

Credit: U.S. Senate Historical Office

Den Danske Fulbright-kommission blev oprettet for at bevilge legater til danske borgere, der er bosiddende i Danmark, og som ønsker at gennemføre kandidatstudier eller forskning i USA.

Fullbright Center i Danmark rådgiver danske studerende, der ønsker at studere i USA. Fulbright må betegnes som et trendsættende stipendium, da det er anerkendt over hele verden. Vindere af det prestigefyldte stipendium nyder ofte anerkendelse for dette internationalt. Kommissionen tilbyder en række legater med flere krav, der skal opfyldes for at kvalificere sig til støtte. Nogle af disse krav er beskrevet nedenfor.

  • Fulbright Master Scholarship: Dette stipendium er målrettet studerende på udvekslingsprogrammer og hele uddannelser på kandidatniveau i USA. Stipendiet kræver, at studerende er underlagt undervisningsgebyrer på et amerikansk universitet for at være støtteberettigede.

  • The Fulbright Ph.D. Scholarship: Dette stipendium er målrettet ph.d. studerende på amerikanske universiteter.

  • Fulbright Joint Grants: Fullbright Center i Danmark tilbyder et udvalg af tilskud og forskningsstipendier for at gøre det lettere at studere i USA. Blandt disse er der en særlig interessant gruppe stipendier, som kaldes “Joint Grants”, der tilbydes i samarbejde mellem kommissionen og specifikke prestigefyldte amerikanske universiteter. Disse stipendier vægter kriterier såsom bindende optagelse på universiteterne samt akademiske og faglige kvalifikationer til vurdering af ansøgernes berettigelse til økonomisk bistand og legatstøtte.

    • Columbia University, Graduate School of Arts And Sciences: Målgruppen for dette legat er kandidat- og ph.d. studerende der ønsker at studere på det berømte Ivy League-universitet, Columbia University. I skrivende stund ydes blandt andet legatstøtte kombineret med nedsættelse af studiegebyret (tuition waiver) for kandidatstuderende, mens nogle ph.d. studerende har modtaget en fuld tuition waiver.

    • New York University, Graduate School of Arts and Science: I skrivende stund bevilges legatstøtte og fuld dækning af studiegebyret det første studieår. Studiemiljøet på New York University giver studerende mulighed for at udvikle sig akademisk, understøttet af det høje undervisningsniveau, der tilbydes af New York University.

The American-Scandinavian Foundation

I over 100 år har American-Scandinavian Foundation arbejdet for at fremme international forståelse og det tværatlantiske samarbejde med de nordiske lande gennem uddannelse og kulturudveksling. I skrivende stund administrere fonden over 40 stiftelser, og anvender midler herfra til at tildele legater og fellowships. Fonden har hovedkontor i Scandinavia House på 58 Park Ave i New York, USA, og kontorer i alle lande i Skandinavien, herunder Finland, Sverige, Danmark, Norge og Island.

primary-logos-CMYK_ASF copy.jpg

American-Scandinavian Foundation blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet og bevilgede fondens første legat i 1912.

American-Scandinavian Foundation modtager ansøgninger fra danske kandidatstuderende og postgraduate studerende, der ønsker at studere eller udføre forskning i USA. I 2020 var ASF Fellowships & Grants for Danish Citizens op til $ 10.000 per tildeling. Der stilles krav om en klar forsknings dagsorden eller et “creative-arts” projekt i USA. Ansøgere skal være danske statsborgere.

Planlægning din ansøgning til American-Scandinavian Foundation

The American-Scandinavian Foundation administrere mange legater og fellowships, så her er tre gode råd:

  • Hold løbende øje med annoncering, da de forskellige legater og fellowships har forskellige ansøgningspraksis, der tillige kan ændres fra år til år

  • For så vidt hvad angår ASF Fellowships & Grants for Danish Citizens, så var det ved ansøgningsfristen den 01. april til studieåret 2020-21 et krav, at ansøger oprettede en elektronisk profil og ansøgte på engelsk via fondens online ansøgningssystem.

  • Der kan stilles krav om, at anbefalinger skal indsendes elektronisk af udstederen. Dette er en normal procedure i USA, som dog kan adskille sig fra praksis i Skandinavien, hvor studerende og forskere ofte egenhændigt besidder og vedlægger deres anbefalinger.

Rebild Scholarships

Rebild National Park Society, Inc. er en dansk-amerikansk venskabsorganisation, også kendt som “Rebildselskabet”, der arbejder for at styrke de transatlantiske forbindelser mellem Danmark og USA gennem en række kulturelle aktiviteter. Organisationen har medlemmer på begge sider af Atlanterhavet.

Rebildselskabet blev oprettet i kølvandet på massemigrationen i de syv årtier startende i 1850, hvor 300.000 arbejdstagere forlod Danmark og rejste til USA. Her blev Rebildselskabet grundlagt i 1912 af en gruppe danskamerikanere, der købte 80 hektar jord i Rebild i Danmark. Stedet blev et knudepunkt for at fejre Amerikas uafhængighedsdag blandt danske familier og borgere fra mange andre nationer.

I dag administrere Rebildselskabet tre stipendiatprogrammer, også kendt som “Rebild Scholarships”. Disse bilaterale legater er målrettet danske studerende under videregående uddannelse i USA og amerikanske studerende, der studere i Danmark. Historisk set er disse stipendier blevet uddelt ved Rebildselskabet årlige begivenhed “Rebildfesten”.

Rebild-stipendiaterne består af følgende:

  • William S Knudsen And Clara Elisabeth Knudsen Rebild Fund: Dette stipendium blev opkaldt efter William S. Knudsen, Signius Vilhelm Poul Knudsen, (født 25. marts 1879 i København - død 27. april 1948 i Detroit), der var en danskfødt amerikansk leder i automobilindustrien. Knudsen betragtes som en af ​​de mest indflydelsesrige danskfødte individer i USAs historie. Efter at have migreret til USA i 1900 i sine tidlige tyverne begyndte Knudsen at arbejde som en nitter og arbejdede senere på John R. Keims cykelfabrik i Buffalo, hvor han hurtigt udmærkede sig som førende inden for erhvervslivet. Efter Ford-selskabets erhvervelse af Keim Mills i 1911 gjorde William S. Knudsen en karriere hos Ford og begyndte at føre tilsyn med virksomhedens aktiviteter i hele USA. Under første verdenskrig ledte han et hold af produktionsingeniører med ansvar for Ford Motor Company's konstruktion af ubådspatruljebåde og anden krigsmatériel for den amerikanske flåde. Selvom han forlod Ford i 1921, fortsatte Knudsen med at påvirke bilindustrien gennem sit arbejde hos General Motors, hvor han blev præsident i 1937. Gennem vedvarende støtte den amerikanske krigsindsats under hele 2. verdenskrig ledte Knudsen det amerikanske kontor Office of Production Management og blev senere løjtnant med ansvar for at overvåge produktionen af ​​krigsmatériel for krigsafdelingen, før han vendte tilbage til den private sektor i 1945 (Alsted, 1979), (Smith, MR (red.). 1985).

By U.S. Army via Wikimedia Commons

By U.S. Army via Wikimedia Commons

  • The 1000 $ Fonden: 1000 Dollar Fonden er et dansk-amerikansk bilateralt stipendium, der udgør en del af Rebild Scholarships-programmet under administration af Rebildselskabet.

  • Diana og Irenes Foundation: Et dansk-amerikansk bilateralt stipendium, der udgør en del af programmet Rebild Scholarships-programmet under administration af Rebildselskabet.

Henrik og Emilie Ovesens Fonden

Dette er et medicinsk forskningstipend til USA. Fonden har ydet tilskud til medicinske specialister i ortopædkirurgi og klinisk mikrobiologi samt medicinestuderende på kandidatuddannelsen, der skriver deres afhandlinger inden for disse medicinske discipliner. Udvalget består af danske læger på Danmarks universitetshospitaler.

Karakteromregning mellem Danmark og USA

Der findes ikke nogen officiel national karakterskala i USA og derfor er omregning af karakterer mellem Danmark og USA kontroversiel. Hvordan enkelte karakterer bliver givet i USA afhænger af den enkelte stat, county samt skoledistriktet eller universitetet. Det mest almindelige karaktersystem i USA er skalaen 0 til 4,0 og letter grading

Du kan bruge tabellen herunder vejledende.

Danmark USA
7-point skala i DK Karakterskala i USA
12 A+
10 A, A-
7 B+, B
4 B-, C+, C
2 C-, D+, D
0 D-, F
-3 F

Ofte stillede spørgsmål

Kan man modtage SU til studier i USA?

Mange uddannelser i USA er allerede godkendt på SU Styrelsens "Fast Track" liste. Vi anbefaler, at du undersøger om dit påtænkte studiested er forhåndsgodkendt til SU støtte. Du kan også indgive en ansøgning om at få en uddannelse optaget på Fast Track listen.

Referencer

Alsted, Niels (1979). “William S. Knudsen”. Udgivet af Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave.  Gyldendal 1979-84. Online version tilgået den 09. august 2020: William_S._Knudsen

American-Scandinavian Foundation (2015). Scandinavia House 58 Park Avenue New York, NY 10016. Bi-Annual Report 2015-2017.

Bureau Of Educational And Cultural Affairs. (n.d.): “Fulbright Program History”. U.S. Department of State. Online version tilgået den 24. december 2017: Fulbright Program History

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2013): “Øget indsigt gennem globalt udsyn – flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer. København. Online version tilgået den 22. februar, 2017: UFM artikel

Smith, M. R. (Ed.). (1985). Military enterprise and technological change: Perspectives on the American experience. MIT Press.

Danmarks Statistik (2015): ‘Udvekslingsophold næsten fordoblet på fem år’. Danmarks Statistik. København. Online version tilgået den 15. november 2016: DST artikel

OECD (2014), Education at a Glance 2014: OECD Indicators, OECD Publishing. Education at a Glance 2014
My title My title My title