Please enable javascript in your browser to view this site!

Søren Madsen - Februar 2016

Hvorfor jeg startede www.fundraising.how?

I mange europæiske lande er videreuddannelse gratis eller gjort overkommeligt via statstilskud. Mange unge talentfulde mennesker forbigår derfor en mulighed for at studere i udlandet fordi de ikke har råd og/eller erfaring med »college fundraising«. Jeg besluttede at gøre noget ved det. Først finansierede jeg min egen uddannelse i udlandet og efter at have lært at mestre legatansøgninger, hjælper jeg nu andre med at opnå succes. Da efterspørgslen efter min legatrådgivning blev for stor, var jeg nødt til at indføre betaling. Med min MBA har jeg specialiseret mig i dansk eksportindustri i Asien. Når jeg afslutter min MBA skal jeg arbejde i en dansk virksomhed med min nyerhvervede grad.

 

Hvad er hemmeligheden? Hvad er nøglen til at opnå succes med at få studielegater?

Naturligt at ansøge om studielegater, der matcher din profil og dit studieophold, vil øge dine chancer for at få dem. Men jeg har også modtaget flere studielegater, som jeg var mindre kvalificeret til - det samme gælder flere personer, som jeg har rådgivet. Jeg anbefaler, at ansøge om rigtig mange studielegater, hvis fundats matcher din profil og samtidig ansøge om studielegater, du måske ikke ved første øjekast er helt kvalificeret til.

 

Hvorfor er det også vigtigt at søge studielegater, du ikke er 100% kvalificeret til?

For at øge dine chancer for at blive fuldt finansieret, er det vigtigt at ansøge mange studielegater. Vær forberedt på skuffelsen, hvis du modtager flere afslag, end du havde forventet. Konkurrencen om studielegater er meget stor og det kræver en ihærdig indsats, at blive fuldt finansieret. Omvendt skal private fonde ved lov donere en vis procentdel af deres samlede aktiver årligt gennem legatbevillinger. Således har fondene ligeså meget brug for dig som du har brug for dem.

 

Så hvor finder du disse temmelig obskure studielegater og tilskud?

Nogle lande herunder bl.a. Danmark har særligt velhavende fonde. Jeg anbefaler, at ikke kun søge på Internettet, men også bruge nogle offline ressourcer - der findes trykte legatbøger og legatregistre, der kan give dig en konkurrencemæssig fordel. Mange fonde og legater har ingen hjemmeside og ansøges ikke fordi folk aldrig finder dem. Uanset din profil, kan du kvalificere dig til legater.

 

Hvordan kan jeg som studerende gøre mig berettiget til legater?

Først og fremmest vil jeg anbefale at identificere legater, du matcher ud fra flere vinkler på én gang og andre derfor har en mindre chance end dig for at få. Her er nogle tips til at identificere sådanne nicher:

  1. Geografiske kriterier: Legater berettiget til folk fra din hjemby eller region, og fra universitetet du er tilknyttet samt den destination, du planlægger at studere.

  2. Demografiske kriterier: Legater berettiget til folk der matcher din: alder, køn, social status, familiesituation og baggrund, indkomst, beskæftigelse, uddannelse, religion, og nationalitet.

  3. Motiverende kriterier: Legater berettiget til folk, der ønsker at løse bestemte opgaver og uddanne sig inden for visse industrier og sektorer, der matcher din profil og dine karriereønsker.
     

For at give dig et eksempel: Jeg brugte et par af disse trykte legatbøger. Blandt mange andre kategorier, fandt jeg legater øremærket "håndværker familier". Min far er en tømrer, der afsluttede sin uddannelse i 1982. Jeg har ansøgt næsten tyve legater i denne niche og modtaget 40.000 kr. Nogle af legaterne var ikke direkte relateret til studierejser, men "at oplære den næste generation af tømrer", men jeg fik dem alligevel.
 

Ok, nu har du lavet alt forberedelsen og fundet nogle legater, som du virkelig ønsker at ansøge om: hvad er næste trin i processen?

Hver fond har et erklæret sæt kriterier for at modtage legatet (fundats). Skriv din ansøgning så den lever op til de temaer og kriterier, der er vigtige for fondene. På et tidspunkt havde jeg forskellige skabeloner i brug, da jeg personligt var kvalificeret til legater på lidt forskellige grundlag. På denne måde kunne jeg hurtigere målrette min ansøgning til den enkelte fond.

 

Hvilke skriveteknikker kan man bruge til at overbevise fonden om, at man er kvalificeret til legatet?

Analyser fondens formål og fremhæv så mange mulige personlige styrker og kvalificerende faktorer, som du kan i din ansøgning. Find så mange legater, du kan, og målret din ansøgning til hver fond én efter én for at øge chancerne for at blive fuldt finansieret.

 

Hvad er de største fejltagelser studerende gør, når de ansøger om legater?

Den mest almindelige fejl er mangel på timing med deres legatansøgning. Mange vil finansiere studiebudgetter på 150.000 kr og helt op til en halv million kr. eksempelvis til studier i USA men ansøger for få fonde og bruger ikke tid nok på det. Flere studerende mangler et begreb om hvor meget hårdt arbejde, det kræver. Flere studerende frygter en situation, hvor de er nødt til at tilbagebetale legater, der medførte overfinansiering. Men det er faktisk mere almindeligt ikke at modtage penge nok! Hvad har du at miste?


Er legater bundet til visse betingelser. Hvad er vigtigt at undersøge før du modtager et legat?

Stort set alle studielegater omsættes til gratis penge, der kan fås skattefrit hvis de skal anvendes i udlandet. Den væsentligste forskel mellem legater og lån er, at legater ikke kræver tilbagebetaling. Hvis legatet har strænge betingelser vil jeg droppe det øjeblikkeligt! Hele området for legatansøgning og fonde er uklart for de fleste mennesker på grund af de forskellige typer af legater og formål, der findes.

Skrevet af
Søren Madsen
Stifter og legatrådgiver hos www.fundraising.how