Please enable javascript in your browser to view this site!

Legater for værdigt trængende. Hvordan søger man?

Siden jeg startede Fundraising.How som MBA-studerende i Thailand tilbage i begyndelsen af 2014, har jeg hjulpet mange danskere med at få legater.

I denne artikel vil jeg gennemgå de 10 vigtigste ting, jeg har lært om legater for værdigt trængende. Dertil vil jeg lære dig at opbygge en komplet legatansøgning.

 

1. Der findes over 1700 legater for værdigt trængende i Danmark.

Legater for værdigt trængende kan findes på diverse internet-hjemmesider. Heraf kan fx nævnes advokatfirmaer samt kommunale og statslige hjemmesider. Legathåndbøger kan også være rigtig brugbare.

 

2. Legater for værdigt trængende er primært målrettet personer med vanskelige økonomiske forhold.

Legater for værdigt trængende eller trangslegater har mange forskellige formål, men generelt er de øremærket personer med vanskelige økonomiske forhold. Værdig trang kan i legaternes formålsbeskrivelser fortolkes på rigtig mange forskellige måder, og legaterne er således ikke kun for personer med dårlig økonomi. Legater for værdigt trængende er primært for: økonomisk trængende, fattige, enlige, ensomme, sygdomsramte, pensionerede, enker eller efterlade samt personer i nød, som er ude af stand til at tjene til livets ophold.

 

3. Statens satser for rådighedsbeløb kan afklare, om du er økonomisk trængende

Hvis dit rådighedsbeløb er mindre end statens minimums anbefalinger, er du økonomisk trængende. Disse satser bør kun bruges som reference, idet det er fondene som afgør, om du skal bevilges et legat - og de vægter flere forhold. Rådighedsbeløb tager heller ikke højde for pludselige opståede hændelser eller uheld.

Et rådighedsbeløb er det beløb, du har til dig selv fx til kost, tøj, gaver og underholdning, efter du har betalt alle dine faste udgifter.

 
En vejledende tabel med minimumsrådighedsbeløb for en sund økonomi

En vejledende tabel med minimumsrådighedsbeløb for en sund økonomi

 

[1]

Der er meget støj på nettet, og derfor kan det være svært at finde de officielle satser for rådighedsbeløb, der desuden ændres hvert år og varierer med individets antal af børn og civilstatus. Statens Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige er en ofte anvendt reference.

Beregning af rådighedsbeløb: Indtægter - Faste udgifter.

 

Eksempler på indtægter

  • Boligstøtte

  • SU-lån

  • SU-indtægter

  • Arbejdsindtægter

  • Pension


Eksempler på faste udgifter:

  • Husleje

  • Vand

  • El

  • Forsikringer (ejendom, indbo, og bil)

  • Daginstitution

  • Afdrag på gæld

  • Medicinudgifter

  • Renovation

  • Bilreparationer

  • Benzin

  • Buskort

  • Internet og telefoni

  • Licens

  • Afgifter

[2]
 

4. Dine ansøgninger bør dokumentere din værdige trang

Hvis du er økonomisk trængende, bør du vedlægge kommunens dokumentation på dette i dine legatansøgninger. Det kan være i form af et budgetskema, der viser et lavt rådighedsbeløb. Hvis du er værdigt trængende på grund af andre forhold, bør du ligeledes anskaffe en officiel dokumentation på dette.

 

Du kan arrangere et møde med en socialrådgiver i en socialforvaltning eller en voksenenhed, som forstår din situation, og få personen til at lave et budgetskema som viser dit reelle rådighedsbeløb. Flere kommuner har standardskema til formålet, og det er deres pligt at hjælpe dig.

 

Derudover bør du anskaffe en lægeerklæring fra din egen læge, der beskriver de hændelser, som har bragt dig i din uheldige situation. Det kan fx være din sygehistorie og/eller andre sociale forhold, der gør dig værdigt trængende. Alle dokumenter skal være dateret, stemplet og underskrevet af fagpersonen.

 

5. Du bør benytte dig af dine muligheder for statslig støtte fuldt ud

Flere små fonde råder over begrænsede midler, og de kan generelt godt lide at ansøgere har udnyttet sine muligheder for at få støtte fra staten fuldt ud. Dette kan man eventuelt få en socialrådgiver til at hjælpe til med at dokumentere i en udtalelse.

 

 
37165741 copy.jpg
 

Eksempel på udtalelse fra socialrådgiver.

 

6. Fondsansøgningsskemaer er en overset tidsrøver

Rigtig mange fonde anvender et særligt fondsansøgningsskema, hvilket oftest skal rekvireres med posten, udfyldes og vedlægges forrest i din legatansøgning. Heldigvis findes disse fondsansøgningsskemaer oftere og oftere på fondenes hjemmeside, så inden du sender en svarkuvert af sted, så prøv at Google: [fondens navn] + skema.

 

7. En standard-ansøgning kan tilrettes fra gang til gang og spare dig tid

Når du har indhentet den nødvendige dokumentation, er du næsten parat til at søge legater for værdigt trængende. I enhver legatansøgning skal du vedlægge din følgebeskrivelse. Du kan anvende den samme skabelon fra gang til gang, men den bør tilpasses en smule til hver fond for at vise, at du forstår hvad fonden støtter, samt hvordan du matcher dette formål.

 

 
 

 

8. Med følgende opsætning er du nu klar til at søge legater for værdigt trængende

 

Vejledende opsætning ved ansøgning af "legater for værdigt trængende":

 

  1. Fondsansøgningsskema (Hvis fonden anvender et sådant)

  2. Din følgebeskrivelse

  3. Budgetskema fra kommunen (eller selvstændigt budget)

  4. Udtalelse fra socialforvaltning

  5. Lægeerklæring

 

9. Hold din ansøgning kort og præcis - og spar porto

 

De forskellige fonde modtager rigtig mange legatansøgninger i kategorien "legater for værdigt trængende". Du bør derfor være omhyggelig men kortfattet og kun vedlægge den nødvendige dokumentation. Dette vil desuden hjælpe dig med at holde din legatansøgning på under 100 gram og dermed spare porto.

 

10. Søgning af legater der passer på dig øger dine chancer for penge

 

Rigtig mange ansøgere modtager afslag fra fonde, hvilket især skyldes at de ansøger for få legater samt ikke matcher legaternes formål ordentligt. For at øge dine chancer for penge markant, bør du finde og ansøge de legater, du matcher bedst og på den helt rigtige måde. De ansøgere som bedst lever op til legaternes formålsbeskrivelser har størst chance for at modtage penge.

Referencer:

[1] Magasinet Tænk (2015): Beregn dit rådighedsbeløb. Hentet d. 8.-aug-2015 http://taenk.dk/tema/budgetlaegning-giver-bedre-okonomi/beregn-dit-raadighedsbeloeb


[2] Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2010): Eksempel på et budget for en dansk gennemsnitsfamilie. Hentet d. 8.-aug-2015  http://boligejer.dk/udfyldt_budget